Tilbage til projekter

Tømmergården - Russervinduer

Lokation
Odense
Segmenter
Produkter
Kontakt
1/9

Om projektet

Til Civicas afdeling 52 Tømmergården i Odense har HSHansen leveret og monteret G6-russervinduer til boligbyggeriet.

Russervinduer er udviklet til byggeri, hvor der stilles krav til både naturlig ventilation, støjdæmpning og indeklima. Konstruktionen består af en dobbelt vinduesopbygning med afstand mellem det udvendige og indvendige glaslag. Frisk luft trækkes ind nederst i vinduet, føres gennem hulrummet mellem glassene og ledes videre ind i boligen. Undervejs forvarmes luften, hvilket reducerer træk og varmetab sammenlignet med traditionel udluftning gennem åbne vinduer.

Samtidig fungerer konstruktionen som effektiv støjdæmpning, hvilket gør russervinduer særligt velegnede til boligbyggeri i byområder og ved trafikerede veje, hvor der ønskes naturlig ventilation uden væsentlige gener fra udefrakommende støj.

På Tømmergården er G6-russervinduerne integreret i teglfacaden med fokus på både funktion og arkitektur. De slanke profiler og store glasfelter sikrer et enkelt facadeudtryk og gode dagslysforhold i boligerne, mens vinduessystemet bidrager til et mere komfortabelt indeklima for beboerne.